2022 indsatsområder for mere bæredygtighed
Vi har valgt en række indsatsområder for 2022, hvoraf en del kredser om emnerne klima, miljø, biodiversitet og dyrevelfærd. Blandt de mål, vi stræber mod, er 100% økologisk eller biodynamisk produktion, grøn energi på gårde og mejeri, tre dyrevelfærdshjerter på alle vore produkter og et program for naturpleje med fokus på blomster, bier og urter. Ud over disse er der også fokus på analyse og handling gennem initiativer som Positively Produced, RISE og klimalandmand. Alt dette og meget mere, så vi sammen kan skabe en bedre fremtid for vores klode.