Om Hørkram

Totalleverandør

Hørkram Foodservice A/S er landsdækkende totalleverandør til foodservicemarkedet og er én af de tre største cateringgrossister i Danmark. Vi har mere end 50 års erfaring som grossistleverandør til foodservicemarkedet og råder over et meget alsidigt sortiment med mere end 26.000 unikke varenumre.

Vores sortiment består blandt andet af mejeriprodukter, kolonial, frugt og grønt, kød, fisk og skaldyr, drikkevarer, vin og spiritus, tobak, kage og desserter, nonfood og økologi.

Køkkener i hele landet

Vi servicerer kunder i hele Danmark, og vores kundefundament spænder bredt – lige fra den lokale bager til alle typer af offentlige institutioner, fra store og små virksomheder til restauranter og caféer i alle størrelser.

Som totalleverandør har vi fokus på fødevaresikkerhed, kvalitet, leveringssikkerhed og fleksibilitet i forhold til vores kunders ønsker - og så prøver vi altid at gøre vores kunders hverdag så nem som muligt.

 

Vores faciliteter

Hørkram Foodservice A/S holder til i to logistikcentre i henholdsvis Sorø og Aarhus. Alle vores varer opbevares i de to logistikcentre, hvorfra de køres ud til vores mange kunder. Centret i Sorø dækker vores kunder på Sjælland, Fyn og Bornholm, mens centret i Aarhus dækker alle vores jyske kunder.

Desuden har vi egen fiskeproduktion og egen slagterafdeling. Disse afdelinger producerer hver dag store mængder frisk fisk og kød, som leveres til vores kunder sammen med deres øvrige varer.

Vores arbejdsgrundlag

Det vigtigste for os er, at vores kunder kan stole på, at alle vores leverancer er i orden – både hvad angår fødevaresikkerhed, kvalitet, mængde samt leveringstid og -sted. Derfor arbejder vi altid med udgangspunkt i vores vision og mission.

Vision

Vi er de professionelle storkøkkeners foretrukne leverandør af fødevarer, fordi: 

  • Vi står for troværdighed og kvalitet i alt, vi gør

  • Vi er konkurrencedygtige på pris og service

  • Vi bygger langsigtede samarbejdsrelationer med vores kunder

  • Vi konstant følger markedstrends

  • Vi løbende udvikler vores kompetencer

Mission

  • Vi sikrer kvalitet i den måde, vi udfører arbejdet på

  • Vi sikrer kvalitet i vores varer og er kundens garant for kvalitetsvarer

  • Vi sikrer kvalitet i den servicepakke, som vi tilbyder kunden

  • Vi kendetegnes som en kompetent virksomhed med kunden i centrum

Vores ledelse

Viceadm. & salgsdirektør

Preben Kristensen

Centerdirektør - Sorø

Claus Bredvig

Centerdirektør - Aarhus

John Astrup

HR- & økonomidirektør

Lone W. Petersen

Produktionsdirektør

Claus Sundin

Indkøbsdirektør

Kim Black