Vi skyder grillsæsonen i gang!

 

Det ser ud til, at foråret endelig er over os, og det betyder, at grillsæsonen er i gang. Vi har derfor samlet et udvalg af de ting, du skal bruge, når du tænder op i grillen. Vi giver vores bud på lækker mad, forfriskende drikkevarer og alt det uundværlige nonfood, som hører grillsæsonen til. God fornøjelse!


Nakkefilet sprængt på grill

1 x ca. 2,5 kg

BBQ-Frisk  Hvidløg Bagekartoffel

Ca. 10 personer

___________________________________

1 stk. nakkefilet sprængt (ca. 2,5 kg)

10 friske hvidløg

10 stk. bagekartofler

500 g brun farin

500 g ketchup

2 spsk. dijonsennep

100 g røget paprika


KØDET

Kom kødet i kogende vand og lad det koge i ca. 20 min. Herefter trækkes det til side og stilles til hvile i ca. 1 time. Efterfølgende tages kødet op af vandet og gnides ind i et tyndt lag BBQ-marinade og lægges på grillen ved svag varme, hvor det jævnligt vendes gennem 20 min. Herefter trækkes kødet over på varmen og pensles med BBQ gennem ca. 5 min.

BBQ-MARINADE

Farin, ketchup, sennep og paprika blendes til en helt jævn masse (gerne dagen før).

GARNITURE

Bagekartofler bages i ovnen på salt ved 170°c grader ca. 40 min. De halverede, friske hvidløg ligges på grillen - evt. på et stykke sølvpapir.

 

I samarbejde med Søllerød Kro