Forebyggende tiltag mod Corona-virus

12. marts kl. 15.00

 

I Hørkram vil vi gerne være med at forebygge spredning af Corona-virus, og derfor tager vi – i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger – en lang række forholdsregler.

  • Hørkram-medarbejdere, som har besøgt et risikoområde, må de første 14 dage efter hjemkomst IKKE møde på arbejde.

  • Hørkram-medarbejdere opfordres på det kraftigste til ikke at besøge risikoområder – både i forbindelse med arbejde og på ferie.

  • Hørkram-medarbejdere opfordres til nøje at overveje alle rejser og planlægning af kommende rejser.

  • Hørkram-medarbejdere opfordres til at overveje, hvorvidt det er fornuftigt/nødvendigt at deltage i arrangementer med mange mennesker – det gælder både arrangementer med flere og færre deltagere end 100.

  • Hørkram-medarbejdere opfordres til at udskyde alle interne møder, som ikke er strengt nødvendige. Ved nødvendige møder tages der en række forholdsregler.

  • Alle Hørkram-medarbejdere, som kan arbejde hjemme, arbejder pt. hjemmefra.

  • Ved besøg i centrene foretages der kontrol af besøgende. Hvis besøgende de seneste 14 dage har besøgt et risikoområde eller har
    været i kontakt med personer, som har besøgt et risikoområde, nægtes de adgang til centeret.

  • Ingen eksterne gæster må komme på lageret og i produktionen.

  • Ingen eksterne gæster må spise i vores kantiner.

  • Mødeaktivitet med eksterne gæster begrænses til et absolut minimum.

  • Alle samarbejdspartnere informeres om, at deres medarbejdere ikke må besøge vores centre, hvis de indenfor 14 dage har besøgt et risikoområde.

  • Der forefindes hånddesinfektion og hygiejneregler ved alle indgange til vores centre.

  • Hørkram holder sig løbende orienteret om Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

     

I henhold til Sundhedsstyrelsen anbefalinger justerer vi løbende vores forebyggelsesindsats, hvorfor denne side opdateres.